Hvordan kunne jeg gøre det? Alting er sort, og tankerne kører rundt og rundt. Jeg føler mig svagere end nogensinde. Mine ben er helt følelsesløse, og ubevægelige. Hvor er Nikolaj? Hvor er Cecilie? Tænk hvis hun er død? Så er alting min skyld. Mit hjerte banker og en tåre triller ned af min kind. Jeg åbner forsigtigt øjnene, far sidder på hospitalsengen og kigger ned på gulvet. Jeg kniber hurtigt øjnene sammen med håb om at han ikke nåede at se at jeg er vågen. "Christina" visker han, mens han forsigtigt tører min tåre af min kind. "Undskyld." siger han inden jeg når at svare. Lydløst begynder han at græde. Jeg kan ikke få mig selv til at åbne øjnene igen, for jeg føler virkelig jeg har svigtet ham. Jeg elsker min far, men jeg har såret ham så meget. Jeg kan virkelig ikke se mig selv i øjnene mere, hvorfor er jeg som jeg er? "Ved du hvordan det går med Cecilie?" prøver jeg at spørger far om, jeg kunne ikke selv forstå hvad jeg sagde da det kom ud af min mund, men håbede at han vidste hvad jeg ville spørge ham om. Han tager min mobil op af mine blodige bukser som ligger på en stol ved siden af sengen. "Her" siger han med et suk og raker mig mobilen. Jeg kæmper mig forsigtigt op og sidde, men smerterne for mig ned at ligge igen. Jeg prøver igen med hjælp af far. Endelig kommer jeg op og sidde på en behagelig måde. Der er kommet en lang sms, mit hjerte banker som det aldrig har gjort før. Måske er det Nikolaj? Måske er det Cecilie?
Jeg åbner sms'en, og begynder at ryste.....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar